NULL Skriv ut sidan - SV: Soldatnamnet Plantin/Plannthin

Anbytarforum

Titel: SV: Soldatnamnet Plantin/Plannthin
Skrivet av: Ole Thyge Plannthin skrivet 2019-02-18, 10:28
Tak til Leif for svar på mit indlæg, det bidrager med nye vinkler til min søgning efter slægtsoplysninger  ;)


Det er nyt for mig, at det også har været sædvane, at håndværkere antog et nyt slægtsnavn ligesom tidligere soldater antog et soldatnamn som slægtsnavn. Jeg har i mange år været klar over, at min oldefar havde valgt navnet Planntin/Plannthin, da han som snedker flyttede fra Stångby til Lund i 1869. Jeg nar antaget, at der var tale om et soldatnamn. Min antagelse var baseret på, at jeg for ca. 25 år siden kontaktede en præst, der boede i Lund med det samme slægtsnavn. Han fortalte, at vi ikke var i familie samt, at han havde fået slægtsnavnet Planntin/Plannthin som soldatnamn.
Jeg har samlet mange oplysninger om min familie til min slægtsbog siden jeg begyndte at slægtforske for 30 år siden. Jeg vedlægger levnedsbeskrivelse til illustration om Nils Nilsson Plannthin og min oldemor Johanna Charlotta Lundgren. Hovedparten af dette er redigeret 2012, men jeg er i gang med at opdatere slægtsbogen med nye oplysninger. Det er netop derfor, jeg nu søger efter supplerende oplysninger om baggrunden for mit slægtsnavn.


Jeg er fuldt ud klar over, at andre personer med slægtsnavnet Plantin ikke er slægt til mig. Min søgning om oplysninger om Sven Carlsson Plantin, der var husar 1863-1866 var derfor blot et forsøg på at finde frem til, hvorfor navnet Plantin var anvendt som slægtsnavn. Måske har Sven Carlsson Plantin, der var skrædder også antaget navnet som håndværker, da han flyttede til Lund.


Jeg kan selvfølgelig stadig undre mig over, at min pap-oldefar valgte navnet Planntin, da han flyttede til Lund og senere i Malmö anvendte navnet med den ændrede stavemåde Plannthin. Var det frit opfundet eller inspireret af andre håndværkere med dette navn - eller måske af tidligere soldater med navnet. Det er i hvert fald sikkert, at navnene Plantin og Planting forekommer som soldatnamn.


Min farfar Nils Alfred Plannthin, der var stedsøn af Nils Nilsson Plannthin bragte navnet Plannthin til København. Vi, der er efterkommere må fortsat undre os over vores besynderlige slægtsnavn. Den fulde forklaring finder vi måske aldrig, men input fra Anbytarforum kan være nyttige bidrag til historien.


Med venlig hilsen
Ole Thyge Plannthin