NULL Skriv ut sidan - Äldre inlägg (arkiv) till 20 november, 2015

Anbytarforum

Titel: Äldre inlägg (arkiv) till 20 november, 2015
Skrivet av: Gudrun Wallengren skrivet 2008-09-12, 21:36
Hej Göran, jeg har i øjeblikket ikke nye oplysninger om Jacob Pedersen Bredahl, immatrikuleret ved Kbhs Universitet i 1675, fra Metropolitanskolen i Kbh.  
Men jeg søger stadig.
 
Friis Petersen nævner i ”Studenterne ved Kbhs Universitet” også Rasmus Madsen, Erasmus Mathiæ Wiersted Bredal, student fra Roskilde 1628, født ca. 1608, død 1677, præst i Løvestad i Lunds stift. Der henvises til Cawallin 3/119.
 
Denne Rasmus må vel være bror til Johanne Madsdt. Bredahl, datter af sognepræst Mads Rasmussen Bredahl fra Vigersted. Eller er der noget jeg har misforstået?  
De er nævnt her i diskussionen den 5. sept. 2008.
 
Johanne M. Bredahl bliver gift med to af sin fars efterfølgere i embedet. Først med Jacob Berntsen Ringkøbing, student fra Ribe skole i 1629. Kapellan i Vigersted i 1641, senere sognepræst. Død 1652.
I Vigersted kirkebog har jeg fundet ét barn af Johanne og hendes første mand:
1651, Dom 10 post Trin
Blev Hr. Jacobs datter Mette christenet.
Faddere: Hans Pedersen, Jens Hansen, Anders Hansen
Magdalene…, …, Magarethe Hr Mads´s.
Den lille pige er antagelig opkaldt efter sin mormor.
Præsten Hr. Jacob dør i 1652, Mikkelsdag om aftenen.
 
Derefter bliver Johanne gift med hans efterfølger i embedet, Anders Nielsen Tjærebye.
Han var fra Tjæreby i Terslev, student fra Køge skole 1644. Året efter rektor i Holbæk.  
10. dec. 1652 bliver han præst i Vigersted.
Jeg har fundet ét barn af Johanne og hendes anden mand:
1656, …. Trinit
Hr Anders Nielss sognepræst her udi sognet hans søn Jacob christenet  
blev båret af jomfru Agatze, …
- Sønnen er muligvis opkaldt efter sin mors første mand.
Herefter følger fadderne, dem kan jeg se lidt mere på, og også på datoen for dåben.
 
Jeg har endnu ikke set i kirkebøgerne for døde, det er jo ikke sikkert at disse to små børn lever til voksen alder.
 
I begge ægteskaber er Johanne meget ofte den der bærer sognets børn til dåben. Hun benævnes først Johanne Hr. Jacobs, senere Johanne Hr. Anders'.
 
Ifølge Vigersted kirkebog bliver Johanne M. Bredahl begravet 21. jan. 1658:  
Hr. Anders lod sin hustru Johanne Madsdt. begrave.
 
- Selv gifter Hr. Anders sig igen, og han lader sin første datter døbe Johanne.