ssf logo blue Rötter - din källa för släktforskning driven av Sveriges Släktforskarförbund
ssf logo blue Rötter - din källa för släktforskning

Choose language:
Anbytarforum

Innehållet i inläggen på Anbytarforum omfattas inte av utgivningsbeviset för rotter.se

Författare Ämne: Walgesteen  (läst 1410 gånger)

2015-06-21, 16:20
läst 1410 gånger

Utloggad Stefan Simander

  • Stefan Simander
  • Anbytare *****
  • Antal inlägg: 7191
  • Senast inloggad: 2024-03-25, 22:16
  • Stefan Simander www.freewebs.com/simander
    • Visa profil
    • www.freewebs.com/simander, Simanderska palatset
- [H0054] 1677 1677 29/8.
 
Tillåtelse utfärdat i Visby av landsdomaren T. Walgesteen för Hans Ganne i (Bäl) att
arrendera herrefiskeriet vid Sjuströmmar, d.v.s. var femte fisk, mot sedvanlig avgift
årligen sex slette daler.
 
Avskrift i lagmansrättens akter 1776 I.
 
Källa: http://sok.riksarkivet.se/?Sokord=Olof+I+F%C3%A5hr%C3%A6us&FacettFilter=arkis_ar k_typ_facet%24Volym%3A%7Carkis_aukt_huvudkategori_facet%24Person+(sl%C3%A4kt%2C+samlare)%3A&page=5&FacettState=NTQDfw%3Ao&postid=ArkisRef+SE%2FVi LA%2F20092%2F-&tab=post&s=TARKIS08_Balder
 
-------------------------------------------------------------------
 
Källa: WALGESTEEN, Thomas.  
Gadd, David: Thomas Walgesteen - en gotlänning. - (31, 1959, s. 49-59.)
 
Källa: http://bada.hb.se/bitstream/2320/7898/1/1976%20nr%205.pdf
 
--------------------------------------------------------------------
 
Ett annat samtida folknöje som i än högre grad liknar filmens teknik är Laterna Magica, den magiska lyktan. Ingen vet med säkerhet när den uppfanns. Första beviset för dess existens är en italienares teckning och beskrivning av den i en handskrift från 1420. Med en förbättrad version, som hade dubbla linser och ökade möjligheter till animation av de projicerade ljusbilderna, turnerade den danske matematikern Thomas Erasmus Walgesteen runt i Europa under åren 1664-70. Men även mot slutet av 1700-talet kunde laterna magicas trollkraft inte mäta sig med de populära skuggspelen.
 
http://michaeltapper.se/hem/artiklar/filmens-pionjarer-i-europa/
 
-----------------------
 
Den danske matematiker Thomas Erasmus Walgesteen (1627-1681) demonstrerer i den franske by Lyon som den første et egentligt lysbilledapparat. En opfindelse, der vakte stor opmærksomhed og gjorde, at Walgesteen kunne rejse vidt omkring med sin konstruktion. Hjemme i Danmark arrangerede han således et show ved Frederik den 3.s hof, et billede af Le og Timeglas, som gjorde et stærkt indtryk på kongen (1609-1670).
 
http://efu.filmskolen.dk/sites/default/files/Niels%20Jensens%20noter%20til%20fil mhistoriske%20nedslag%201.pdf
 
----------------
 
Landsdomarna
 
1676-1679 Thomas Walgesteen från Vallstena28 GCJ s 99
 
28 Thomas Walgesteen från Vallstena föddes omkring år 1627. Hans far var Rasmus Jacobsson vid Lilla Bjerge. Denna gård omfattade 16 markelej och var en av de största i området. Thomas farfar, Jacob Bjerge, torde ha varit domare i Bäls ting. Fadern, Rasmus Jacobsson, blev avrättad år 1630 efter att han hade slagit ihjäl Thomas Hävalds. Modern, Gertrud Lauridzdotter, gifte om sig med Botel Lille Hestnes (Lilla Hästnäs).  
 
Thomas Walgesteen växte alltså upp på Hästnäs. Han blev en studerad man som hade läst vid olika universitet ute i Europa. Han var forskare och konstruerade bland annat den första brukbara ljusbildsapparaten, ”laterna magica”.
 
Då danskarna återkom till Gotland 1676 följde Thomas med från Köpenhamn som kunglig kommissarie. Det var den danske amiralen Niels Juel som utsågs till guvernör över ön, men i praktiken blev det Thomas Walgesteen som skötte sysslan. Han kallade sig själv med förkärlek för landsdomare. (Se Gotländskt Arkiv 1959 sid. 49ff )
 
http://www.gotlandsgenealoger.se/medlem/oefolki/pdf/oe_folki_05-03.pdf
 
-------------------
 
 
Kjøbenhavns Diplomatarium
 
Bind: VI
 Side: 715
 Nummer: 1100
 
1100.  
 
5 Dec. 1679.  
 
En Kommission nedsættes til at overveje et Forslag om Gadeløgter.  
 
Hr. Holger Wind, Steen Hondorph, obr. Steen Andersøn, Peder Scavenius, Erasmus Bartholin, Thomas Walgesteen, Lambert von Haven, gen. bygmester, og Hans Jenssen Stampe.  
 
C. 5. Wor synderlig gunst tilforn. Wii tilschiche eder herhos et forslag, som Johan Huusman til os allerunderdanigst haffver ladet indgiffve, anlangende løchter paa gaderne her udj etc. at opsettis og indrettis, med de 32 mænd her sammestedz deris erchlering derpaa, hvis beschaffenhed j videre deraf kand see og fornemme. Og er voris etc., at j samme forslag og erchlering paa en vis tid her udj staden strax for eder tager og med fornefnte Johan Huusmand, om j det fornøden eragte, derom nermere confererer og saa, effter at j det altsammen med flid hafver igiennemgaaet og offverveyet, os jnden førstkommendis uges udgang eders allerunderdanigste udførlig betenchende, paa hvad maade j formeene, forschreffne verch best at kunde indrettis, til videre voris allernaadigste resolution schrifftlig tilstiller. Dermed etc. Hafniæ d. 5 decembris anno 1679.  
 
Sæl. Tegn. XLII. 202-03.  
 
http://www.eremit.dk/ebog/kd/6/kd6_1100.html
 
----------------------------------------------------
 
Sören Lauritzson Dalrupius
 
Född
Födelsedatum: 1626
Födelseplats: Gothem församling, Gotland kommun Föräldrar: Lauritz Søffrensen, NN Henrichsdotter Schacht
 
Död
Dödsdatum: 1704-05-31
Dödsplats:
 
 
Barn:
Catharina Sörensdotter    
 
Händelser kopplade till Sören Lauritzson Dalrupius  
 
Boende
 
Datum: 1677
 
Bosatt:
 
Sören Lauritzson Dalrupius  
   
Giftermål
 
Make:
 
Sören Lauritzson Dalrupius
 
Maka: Catharina Olofsdotter?  
 
Mer information om Sören Lauritzson Dalrupius
 
Född: troligen vid Kyrkebinge i Gothem.
Kyrkoherde i Sjonhem från 1677.
 
Barn:  
 
Lars född 1649. Husbonde vid Dune. Vigd II med Gertrud Eriksdotter. Död 1734. 1692 Lars lägrat en piga, då ogift.
 
, - Oluf
 
, - Holger född 1654 i Dalhem död 1738. Vigd I vid Hallvide. Husbonde vid Dune. Vigd II med Ingrid Jonsdotter Lund Petsarve i Sjonhem f 1666.
 
, - Peder född /1 1655 i Dalhem död 1697. Husbonde vid Dune. Vigd med Catharina Jacobsdotter Vinkels i Sjonhem.
 
, - Catharina död 30/12 1739
 
, - Sören död 1706
 
, - Clementz död 1/5 1738. Gift med Catharina Jonaedotter (Jonasdotter)
 
, - Pernilla född i Dalhem. Hennes barn Elsa Gabrielsdotter gift med Lars Rasmusson Lillbjörke i Atlingbo.
 
Sören Lauritzson.  
1667 begärde sockenmännen Sören till kyrkoherde. Kyrkoherde i Sjonhem från 1677.  
 
1649 inskriven student i Uppsala.  
Nämner då: Severinus Laurentii Dalrupius. (Formen Dahlrupius användes även). Herr Sören hade gått i skola i Jutland och var skolkamrat och god vän med landsdomaren Thomas Walgesteen.  
 
Köpte 1652 halva Dune gård i Dalhem för 40 Daler.  
 
Från 1652 komminister i Dalhems pastorat och från omkr.  
 
1668 räknas han som pastor i Ganthems församling i samma pastorat, från vilken socken han alltså uppbär pastors lön.  
 
Synes haft svårt att bli befordrad under svensktiden: under danska regimen får han pastorat, vilket han efter 1680 efter någon tvekan från de styrandes sida får behålla.  
 
1683 övertog han Åkra i Sjonhem mot betalning av förre åbons skatterest.  
 
I första äktenskapet 11 barn.  
 
Andra hustrun Elsa Judichaera, prostdotter från Vamlingbo och omgift med Sörens efterträdare Claudius Olai von Lingen. Inga barn.  
 
1669 sålde herr Sören halva Dune till pastor Olof i Dalhem.  
 
Sören åtalad att han låtit ungdomen ”bära ihop” i Sjonhems prästgård och hålla lekstuga.  
 
Gravstenen i Sjonhem: .... Severin ... (uso) coniux Catharina .... ob?t hæc Ao 1688 ille .. ætat 78, pastor huic eccl. Anno ..... uxor marit liberor. genitor. Graafskrift: Årena mätte av sorg ej förgå .. således jag kär af hustrun min käre then som jag förr hade ..... jag sjelf oc hitlades(s) 11 barn os beklagde fyr Gud etc .... Hæc exculpare curavit successor Claud v. Lingen Ao 1709.
 
http://www.bygdeband.se/person/891722/sverige/gotlands-lan/burs-hembygdsforening /soren-lauritzson-dalrupius/
 
(Meddelandet ändrat av simson 2015-06-22 10:45)
Stefan Simander
Gamla Uppsala + Järlåsa, Sweden
www.freewebs.com/simander
076 - 228 94 22

2015-06-22, 10:27
Svar #1

Utloggad Stefan Simander

  • Stefan Simander
  • Anbytare *****
  • Antal inlägg: 7191
  • Senast inloggad: 2024-03-25, 22:16
  • Stefan Simander www.freewebs.com/simander
    • Visa profil
    • www.freewebs.com/simander, Simanderska palatset
Bibliografisk information
 
In obitum Jani Høg de Wang. Hafn. An. 1648 d. 4. Dec. Hafn. Fol. 2 Bl. [Digt.] (K. B.)
 
Titel In obitum Jani Høg de Wang. Hafn. An. 1648 d. 4. Dec. Hafn. Fol. 2 Bl. [Digt.] (K. B.)  
Författare Thom. Erasmi Walgesteen  
Publicerad 18055Illustrerad av 1648  
Längd 4 sidor
 
https://books.google.se/books/about/In_obitum_Jani_H%C3%B8g_de_Wang_Hafn_An_1648 .html?id=ZioxtwAACAAJ&hl=sv
https://bibliotek.dk/da/work/810015-katalog:002130245
--------------------------------------------------------------
 
 
Kjøbenhavns Diplomatarium
 
Bind: VI
 Side: 613
 Nummer: 896
 
 
 
 
 
 
 
 
896.  
 
 
3 Juli 1673.  
 
Nedsættelse af en Kommission til at afgøre Trætten mellem Naboerne angaaende Grundene i det ny Værk bag Slottet.  
 
 
Niels Rosenkrandtz, Lambert von Haven, Thomas Walgesteen oc Gotfred Hofman.  
 
C. 5. Wor naade tilforn. Huad endeel indbyggere paa det ny verch her etc. for os allerunderdanigst etc., sig besuærgendis ofuer adtschillige, som ey alleeniste deris pladtzer icke bebygger, indhægner eller broelegger, medens end oc bemelte dennem forundte pladtzer med endeel tømmer, saa oc grus oc steen saaledis forfylder, at deris naboer en frj oc bequem fart oc kiørsel til deris gaarde oc bygninger deroffuer betages, kand j af hossfølgende etc. Thi er voris etc., at j med forderligste retter eders leylighed efter, paa en visse daug oc sted om vgen engang at komme tilsammens for at høre oc fornemme, huad dend ene naboe imod den anden kunde hafve at forregifve oc sig besværge anlangende sin bygnings fortsettelse, oc effter altingss befunden beskaffenhed os eders allerunderdanigste betenckende med forderligste tilstiller, huorledes i formeener, det kunde ordineris til det gemeene beste oc voris thieniste, saa at en huer uden sin naboes vrangvillighed eller forhindring foruden vitløftighed med sin bygning kand fortkomme. Och paa det i kunde hafue des bedre vnderretning om alting, da hafuer j udj denne commission endnu at til eder tage voris cancelieraad os elschelige Simon de Petkum eller oc j hans forfald en af de bedste oc flittigste, som bygger udj forbemelte ny werch, som tillige med eder denne woris allernaadigste commission hafuer at fyllistgiøre oc effterkomme. Dermed etc. Hafniæ d. 3 julij anno 1673.  
 
Sæl. Tegn. XL. 502-03.
 
http://www.eremit.dk/ebog/kd/6/kd6_896.html
-------------------------------------------------------------------------------- --------
 
1660
Rom (eller 1664 i Paris) , den danska Thomas Erasmus Walgesteen (Walgenstein) för att bygga en taikalyhtyjä och organisera Laterna Magica presentationer . Han säljer också den ädla lykta isen . Men anser Kircher sig som fadern till idén är rätt , och så upphovsrättstvist om första mekaniskt projicerade bilder kommer att se dagens ljus.
 
1660
I Rom (eller 1664 i Paris), den danska Walgesteen Thomas Erasmus (Walgenstein) att bygga de magic lanternorna och ordna laterna magica föreställningarna. Han säljer också ylhäisölle lykta. Men tanken på rätt far Kircher ser sig själv, och så den första mekaniskt heijastettujen bilder copyrighttvist kommer att se dagens ljus.
 
http://elokuvantaju.uiah.fi/oppimateriaali/elokuvakulttuuri/artikkelit/kurki_ja_ alussa_oli_liike.jsp
-----------
 
 
1662
 THOMAS RASMUSSEN WALGENSTEN (1627 - 1681)      
  The Frenchman Petit writes in a letter to Christian Huygens information on the scare lantern (Schreckenlaterne Lanterne De Peur) by Walgensten. This apparatus will be detailed in an optical textbook titled 'Centuriae Optical Pars Altera' in 1668 by Italian Francesco Eschinardi. This could be the first mention of the term 'magic lantern'.  
 
http://precinemahistory.net/1650.htm
--------------------------------------------------------
 
Petrus Thomae(Thomasson/Tomasson) Ronander, född i Rone 7/4 1651, dödsåret finnes ej antecknat i Hörsne kyrkobok, men Lemke uppgiver att han avled 4/2 1740. Denna präst var en mycket beryktad man både i konsistoriets annaler och ute i bygden förövrigt. En del biografer anser honom något enfaldig, det kan bero på hur man tar det, hans egna anteckningar tycktes gräva detta. Han studerade i Uppsala från 1672 till 1675 då han fick löfte om Hablingbo pastorat, men Petrus Gubbe ville ej godvilligt lämna detsamma. Detta inträffade år 1676, under danskarnas sista invasion här på ön. På inrådan av landsdomaren Thomas Valgesten reste Ronander till......  
 
 
Kopplingar till andra personer:  
.gift med Petronella Holgersdotter Dalman (1655-1719)
.gift med Maria Schilder (-1774)
 
Källa: http://genvagar.nu/show.asp?PersonId=319337
 
------------------------
 
Innehåll: Det begynde i 1660-erne : Danskeren Thomas Valgesten er filmens tipoldefader / Mogens Skot-Hansen, 50 års dansk film set fra 'digterværkstedet' / A. V. Olsen, Biografteater-foreningen for provinsen gennem 50 år / Leif Kops Møller, Tonefilmalderen / Helge V. Assens, Træk af filmcensurens historie / A. Grathe, Tilladt for børn! - egnet for børn? / Helge V. Assens, Filmmuseet - praksis og teori / Erik Ulrichsen.  
 
Källa: http://libris.kb.se/bib/9870003?vw=full
 
---------------------------------------------------
 
1. Ingen titel  
 
Volym, Starbäck-Steffens släktarkiv
 
Referenskod SE/ViLA/10626/K XX/- [R0360]  
Villkor Ja  
Villkorsanmmärkning Efter tillstånd av landsarkivarien  
Arkivinstitution Landsarkivet i Visby
 
Sekretess Ja
 
- [R0360] V.
 
Valgesten XXIV 123.  
 
http://sok.riksarkivet.se/?postid=Arkis+d26f6430-a2c5-4338-9e7a-61f5cf29d537&s=T ARKIS08_Balder
-------------------------------------------------------------------------------- ----------------
 
Døde i Bergen 1668-1815  
 
Førenamn Etternamn Kjønn Merknad Adresse Gravlagd År Prestegjeld
 
57446   k  Peter Valgestens qvinde  alle klocher  Feb 11  1680  KKG  
 
http://da4.uib.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&sidenr=1&filnamn=bedo1668&gar dpostnr=57451&personpostnr=57451
 
--------------
 
 
Thomas Erasmi Walgestenius ').  
 
30. Juli 1657 fik imidlertid Bogtrykker Peder Morsing Privi-  
legium paa at trykke og trykke lade de danske Almanakker og  
19. Okt. 1663 fik dennes Eftermand Henrik Gøde Stadfæstelse  
herpaa og det uagtet Vandal 14. Marts 1655 havde faaet Be-  
villing til at lade sine Almanakker trykke, hos hvilken Bogtrykker  
i Kjøbenhavn han vilde. 1661 overdrog T. Valgesten Vandal  
sin Ret til af kalkulere, lade trykke og forhandle alle Slags  
Almanakker, Prognostica og Skrivkalendere og Vandal fremkaldte  
1664 Forbud mod at forhandle andre end de med hans Navn  
forfærdigede og forlod Gødes Trykkeri, som han hidtil havde  
benyttet. Det lykkedes dog Gøde 1666 at bevæge Valgesten og  
Vandal til at overdrage ham Retten til Trykning af alle Alma-  
nakker. 13. Aug. 1668 flk Vandal alligevel Privilegium paa at  
trykte de Søalmanakker, som Admiralitetet havde bestilt til den  
forestaaende ostindiske Rejse, men 20. Dec. 1670 erhvervede  
Jøi^en Gøde et nyt Forbud til Vandal mod at kalkulere, trykke  
 
 
') Han er vistnok den Thomas Erasmi Gotlandus, der deponerede fra Viborg  
Skole 1644, immatrikuleredes ved Univ. i Leiden 1657 og 1669, og 1675 blev  
Yicestfltholder paa Gulland. Se de i Pers. Tidskr. Il 201 citerede Kilder  
og C. J. Bergman, Danmarks sista affär på Gotland i Kgl. Vitt-, Hist. och  
Antiq. Akad. Handl. XXXI. Det er hans Tegninger, der ligge lit Grund  
for Udstyrelsen af Bibliothekasalen paa det store Kgl. Bibl. (C. Bruun,  
Det store Kgl. Bibl. Stiftelse, S. 32).  
 
Digmzed by Google
 
eller forhandle Almanakker i). 2. April 1677 fik Vandal et nyt  
Privilegium paa Søalmanakkeme, medens Jørgen Gødes Enke Sk  
det for de andre, som Thomas Valgesten beregnede^.  
 
Kuriøst nok fik den anden samtidige Kartograf Johannes  
Mejer 1673 ogsaa Privilegium paa at udgive Almanakker).  
 
Fra Thomas Valgestens Haand haves if. Bibliotheca Da-  
nica Almanakker 1651-82 og Skrivkalendere 1657 og 1679,  
og af Bagge Vandals 1653- 54, 1663-66, 1668-69, 1673-74,  
1676, 1682-84 og desuden Soalmanakker 1669-70, 1678-80,  
1682 samt en Skrivkalender 1684. At Rækken ikke er fuld-  
stændig fi*a de 2 Konkurrenters Haand, er sikkert en Tilfæl-  
dighed.  
 
Källa: https://archive.org/stream/personalhistori07persgoog/personalhistori07persgoog_d jvu.txt
 
-------------------
Stefan Simander
Gamla Uppsala + Järlåsa, Sweden
www.freewebs.com/simander
076 - 228 94 22

2015-06-22, 11:52
Svar #2

Utloggad Stefan Simander

  • Stefan Simander
  • Anbytare *****
  • Antal inlägg: 7191
  • Senast inloggad: 2024-03-25, 22:16
  • Stefan Simander www.freewebs.com/simander
    • Visa profil
    • www.freewebs.com/simander, Simanderska palatset
Retten til at kalkulere, lade trykke og for-  
handle alle Slags Almanaker, Prognostika og Skriv-  
kalendere havde Skibslientenant og Stiftsskriver over  
Agdesiden i Norge, Bagge Vandel erholdt den 26de  
Septbr. 1661 efter Kontrakt med Thomas Valgesten,  
som havde Privilegium paa deres Forfærdigelse. Den  
21de Maj 1664 blev der udstedt Forbud imod Forhand-  
ling af andre end de med Vandels Navn betegnede.  
---
1666 tilstodes der Gøde Ret  
til at trykke alle danske Almanaker, naar derom  
akkorderedes med Thomas Valgesten, medens der for*  
beholdtes Vandel Retten til Forhandling af de frem-  
mede Almanaker, Prognostika og Skrivekalendere.
---
Gøde for Generalfiskalens Tiltale i alleMaader,  
idet Retten gik ud fra, at Recessens Straifebestemmelse  
kun gjaldt de danske, af Valgesten kalkulerede Alma-  
naker, men ikke de fremmede, som Gødes Privilegium  
gav ham Ret til at indforskrive, trykke og forhandle  
uden Indskrænkning.
---
Anden Gang sad Dorothea Cassube Enke under  
Byrden af en stor Bedrift, og anden Gang - under 25  
Maj 1680 - erholdt hun Privilegium paa Kongens  
Bogtrykkeri, dog med en Indskrænkning for Almanak-  
trykningens Vedkommende. Hun skulde nemlig give  
Almanakberegneren Thomas Valgesten lige saa meget  
for sin Umage, som nogen anden Bogtrykker vilde give  
ham. Paa Grund af Tvistigheder mellem ham og Luft  
om Betalingen havde nemlig Valgesten ved Lufts Død  
under 19 Marts erholdt et Privilegium, der gav ham  
Ret til at stille denne Fordring til Kongens Bogtrykker.
 
Källa: https://archive.org/stream/dagspressenidan01stolgoog/dagspressenidan01stolgoog_d jvu.txt
-------
 
Det var Universitetet, der fra gammel Tid havde ude-  
lukkende Ret til at trykke og forhandle alle Slags Alma-  
nakker, men vi have ingen Efterritninger om, at denne  
Ret var det meget indbringende. Thomas Valgesten,  
liørte vi ovenfør, havde haft Tilladelse til at gøre sig denne  
Ret frugtbringende (S. 2i4), og i dette Tidtsrum blev det  
førundt Professor J. F. Ramus at nyde den Førdel, Alma-  
nakkernes Afsætning kastede af sig.
 
http://www.archive.org/stream/bidragtildendan00nyrogoog/bidragtildendan00nyrogoo g_djvu.txt
---
 
Valgesten, Thomas I 208-9, 210,  
 
II 209.
https://archive.org/stream/dagspressenidan00stolgoog/dagspressenidan00stolgoog_d jvu.txt
-------------------------------------------------------------------------------- --------------
 
Acta Universitatis Upsaliensis: Studia historica Upsaliensia  
Carl Johan Gardell, 1986
Sidan 99
Fadern, Jacob Bierge, hade (åtminstone) 1614 varit tingsdomare. Gården Lilla Bierge hade varit den största gården i Vallstena och var dessutom gammal domargård. Orsaken till mordet känner vi inte till. Däremot skickas sonen Thomas Rasmussen till Viborg på Jylland och blir skolkamrat med den ovan omtalade Sören Lauridsen. Han skrevs 1644 in vid universitetet i Köpenhamn, studerar 1657-58 i Leiden och vistas 1664 i Paris. Thomas ...
 
https://books.google.se/books?id=GsJlAAAAIAAJ&q=Thomas+Rasmussen&dq=Thomas+Rasmu ssen&hl=sv&sa=X&ei=svuZU-7kMo_Z4QTZuYDwBw
----------
 
Filmens historia: de första hundra åren från zoopraxiscope ...  
Rune Waldekranz, 1985
 
Holst, Helge, Thomas Rasmussen Valgesten som Opfinder af Tryllelygten, art. i Fysisk Tidskrift III, 1904-05, Köbenhavn 1905.
Sidan 566
https://books.google.se/books?id=H4w3AAAAIAAJ&q=Thomas+Rasmussen&dq=Thomas+Rasmu ssen&hl=sv&sa=X&ei=svuZU-7kMo_Z4QTZuYDwBw
-----
 
Svensk förindustriell typografi: metodstudier och ...  
Jan Rosvall, 1975
 
WALGESTEN, Thomas Rasmussen. Dansk astronom. Allmanack, paa det aar . 66 . BILAGOR.
Sidan 66
 
http://sv.cyclopaedia.net/wiki/Thomas_Rasmussen
Stefan Simander
Gamla Uppsala + Järlåsa, Sweden
www.freewebs.com/simander
076 - 228 94 22

2015-06-22, 16:15
Svar #3

Utloggad Stefan Simander

  • Stefan Simander
  • Anbytare *****
  • Antal inlägg: 7191
  • Senast inloggad: 2024-03-25, 22:16
  • Stefan Simander www.freewebs.com/simander
    • Visa profil
    • www.freewebs.com/simander, Simanderska palatset
Thomas Rasmussen Walgesten
 
Författare & Horisonter
 
Biografi : Thomas Rasmussen Walgesten eller ”Thomas Erasmi Gotlandus” som han kallades då han utexaminerades från Viborg skola i Danmark, föddes omkring 1627 vid lilla Bjerge gård i Vallstena socken på Gotland. Hans farfar var tingsdomare och fadern kan möjligen varit detsamma, men han ”rymde efter begången stöld” och avrättades. Gift första gången med Magdalene Jacobsdatter som också var född på Gotland. Andra gången gift med Birgitte Jacobsdatter Mandix, förmodligen född i Danmark. Efter Walgestens död skänkte hon hans bibliotek till den danske kungen, Kristian V.
 
Thomas Walgesten var den siste danske landsdomaren på Gotland under danska ockupationen 1676-1677. Han var även fysiker och är mest känd såsom upphovsman till den första riktigt användbara projektorn med namnet ”Laterna magica”. Han anses också vara den som uppfann bildspelet som konstform. Walgesten reste runt i Europa för att förevisa och sälja sin uppfinning. Han dog 1681. Walgestens almanackor är på danska språket och tryckta i Malmö för åren 1668 och 1671.
 
Källa: http://www.almanackor.net/walgesten-thomas-rasmussen/
 
--------------------------------------------------------------------
 
Walgesten, Thomas Rasmussen,1600-t. (författare)  
 
Allmanack, paa det aar ... M.DC.LXVIII ... / Aff Thoma Walgestenio  
BokDanska1667  
 
Förlag, utgivningsår, omfång ...
 
Malmoe, [1667] : (Vitus Haberegger)  
 
http://libris.kb.se/bib/2520690?vw=full
 
---------------------------------------------------
 
Walgesten, Thomas Rasmussen, 1600-t.(författare)  
 
Almanack, paa det Aar effter vor Frelseris Jesu Christi naaderige Fødsel. M.DCLXX. Beregnet effter Planeternis Løb til Poli Høyde 55. g. m. 43. Aff Thoma Walgestenio ...  
Bok Danska 1670  
 
Förlag, utgivningsår, omfång ...
 
Prentet i Kiøbenhafn hos Hendrick Goede ...,1670  
[16] bl. ;[16:o]  
 
http://libris.kb.se/bib/10672414?vw=full
---------
 
Walgesten, Thomas Rasmussen, 1600-t. (författare)  
 
Allmanack, paa det aar ... 1671.  
Bok Danska 1670  
 
Förlag, utgivningsår, omfång ...
 
Lund,[1670] : (Vitus Haberegger)  
(20) bl. ;16:o.  
 
http://libris.kb.se/bib/2520691?vw=full
 
----------------------------------------------
 
Almanak paa det merckelige och tænkværdige skud-aar effter vor Frelseris Jesu Christi naaderige fødsel ... (1667-1855) [Samling]  
 
Samling: Danska 1667-1855
 
Anmärkningar
 
Varierande tryckerier  
Innehåll: Almanack paa det aar effter vor Frelseris ... --Almanak ... --Allmanack ... --Almanak for aar efter Christi fødsel --  
 
Biuppslag (personer, institutioner, konferenser, titlar ...)
 
Fuhrmann, Stephan, 1616-1683 (författare)  
Walgesten, Thomas Rasmussen, 1600-t. (författare)  
Wandel, Bagge, 1600-t. (författare)  
Bagge, Casten 1600-t. (författare)  
Danmark Köpenhamn
 
http://libris.kb.se/bib/13469478?vw=full
-------------------------------------------------------------------------------- -
 
 
En kort oc Almindelig Bonde Practie Om Afvels-handel, Som paa andre Steder er observeret, oc udi Gierningen god befunden, den flittige oc arbeidsom Afuelsmand udi vort Fæderneland til Underretning, hielp oc Forlindring / appliceret oc sammenskrefvet aff T. W. [i.e.: Thomas Rasmussen Walgenstein]. [Elektronisk resurs]  
Walgenstein, Thomas Rasmussen.  S.l., 1664. Danska 1 bd. Läs hela texten
 
http://libris.kb.se/bib/11859301
 
----------------------------------------------------
 
Culture of popular print in early modern Denmark 1500-1840
Av Henrik Horstbøll
 
https://books.google.se/books?id=lT4Z5oklEuAC&pg=PA577&lpg=PA577&dq=Walgesten&so urce=bl&ots=0NE4YWzRAn&sig=5NFDFD8clLq7Uf1TkPJ1zUxxPg0&hl=sv&sa=X&ei=L9-HVb7wKoP 8ygP9npUQ&ved=0CDEQ6AEwBA#v=onepage&q=Walgesten&f=true
 
-------
 
 
Ingen titel  
 
Volym, David Gadds arkiv
 
Referenskod SE/ViLA/10422/A I a/6  
Datering  
1627 - 1921  (Tidsomfång)  
 
Arkivinstitution Landsarkivet i Visby
 
Sekretess Nej
 
Allmän anmärkning 139. Rangstedt Pehr, f 1794-08-09 i Havdhem.
 
- Rasmussen Thomas Walgesten, se nr 168.
 
- Rasmusson Zacharias Strands, se nr 156.  
 
http://sok.riksarkivet.se/?Sokord=Baeckstr%C3%B6m%2C+sl%C3%A4kt&page=13&postid=A rkis+3c4fbb4b-04e6-4d21-9936-986cb7e035dc&s=TARKIS08_Balder
 
---------------
 
Viviani was also in touch with Thomas Walgesten (1627-1681), the famous Danish optician and maker of scientific
 
Nicholas Steno's Challenge for Thruth. Reconciling Science and Faith
Av Stefano Miniati
 
https://books.google.se/books?id=KthQ11k_NCcC&pg=PA179&lpg=PA179&dq=Walgesten&so urce=bl&ots=0yWmpuvV-Q&sig=e59kH207Xfi13Gkad1p9koRaSeU&hl=sv&sa=X&ei=L9-HVb7wKoP 8ygP9npUQ&ved=0CEQQ6AEwCA#v=onepage&q=Walgesten&f=false
 
----------
 
To Thomas Bartholin in Copenhagen
 
That I am so slow to return to a task interrupted for a long time, is due partly to a journey, partly to the very poor health of friends. Wandering indeed in the noblest cities in adjacent provinces required much time and from our journey we brought Hasebard ill with us back to Leiden; in Amsterdam we found Walgenstein [or Walgesten] seriously ill and in bed. Thus visiting alternately either this one in Amsterdam, or that other one in Leiden, we could not devote as much time to our business as we wanted. However, both are recovering, Hasebard with the help of Borch, Walgenstein with that of Borri.
 
Nicolaus Steno  
2013,   pp 391-393  
Date: 12 Dec 2012  
 
III Various New Observations in the Eyes and Nose, Etc.  
 
Troels Kardel, Paul Maquet  
 
http://link.springer.com/chapter/10.1007%2F978-3-642-25079-8_15#page-2
 
----------
 
Almanach etc. for 1650 ved Gisle Enarius. Kbh.
- for 1651, 1652, 1653, 1654, 1655, 1656, 1657
og 1658 ved Th. E. Walgestenius. Sst. -
for 1653 og 1654 ved Bagge Wandel. U. St.
- for 1659, ud. Forf. U. St.
Almanack etc. for 1660 ved St. Fuhrmann. Sorøe.
- for 1661, 1662, 1663, 1664 (U. B.), 1665 og
1669 ved Th. Walgestenius. Kbh. - for 1663
ved B. Wandel. Sst. - for 1663 ved St.
Fuhrmann. Malmoe. - for 1664, 1665 og 1666
ved samme Forf. Lund. - for 1664 og 1665
ved samme Forf. Kbh. - Skaanske Almanach
for 1667 ved St. FUHRMANN. Tryct rictik efter
den Tydske Original. U. St. [Lund?] - for
1668 og 166!) ved samme Forf. Kbh. - for
1669 ved B. Wandel,. F. St.
Almanack etc. for 1670 og 1671 ved St. Fuhrmann.
Kbh. - for 1674, ved samme Forf.
Lund. (U. Ji.) - for 1671, 1672, 1673, 1671,
1675, 1676, 1(577, 1678 og- 1679 ved TH. WALGE-
STENIUS
. Kbh. - for 1678 ved samme Forf.
Christiania. - for 1673, 1674 og 1676 ved
B. Wandel. U. St.
Almanack etc. for 1680, 1681 og 1682 ved Th.
Walgestenius
. Kbh. - for 1682, 1683 [to
forsk. UMg.] og 1684 ved B. Wandel. Sst.
- for 1685 ved Hans Kask. U. St. - for
1686, 1687 [to forsk. Udg.], 1688 og 1GS9 ved
Cast. Bagge. U. St.
 
Skrive- [oc Reise-] Calender for 1638 og derefter
f. d. folg. Aar indtil 1646 [for 1645 to forsk.
Udg.] ved Petr. Johannis R, Kbh. - for
1647, ud. Forf. Sst, - for 1648 og 1649 ved
CHR. STEENBUCH. Sst, - for 1649 og 1650, ud.
Titelbl. - for 1650 ved Gisle Enarius. Sst.
- for 1651, 1656 [i St. kgl. Bibls Hdskr. Sml.],
1657 [Lgl.] og 1679 ved Th. E. Walgestenius.
Sst, - for 1684 ved Bagqe Wandel. Sst.
 
http://scans.library.utoronto.ca/pdf/5/15/bibliothecadanic02bruuuoft/bibliotheca danic02bruuuoft.pdf
 
Anvisninger og Vejledning til Landhusholdning.
 
En kort oc almindelig Bonde Practie om Afvelshandel,
som paa andre Steder er observeret
oc udi Gierningen god befunden, den flittige
oc arbeidsom Afuelsmand udi vort Fæderneland
til Vnderretning, Hielp oc Forlindring
appliceret oc sammenskrefvet aff T. W. U. St.
1664. P. [Bogen har Sign. B-Bviij og udgjør
en Del af Almanaken fra s. A. , udg. af
Thom. Walgesten.]
 
http://scans.library.utoronto.ca/pdf/5/15/bibliothecadanic02bruuuoft/bibliotheca danic02bruuuoft.pdf
 
---
 
I sammanhanget bör nämnas att titeln landsdomare även användes för Thomas Walgesten, den av danskarna insatte, gotlandsfödde styresmannen över Gotland under ockupationen 1676 - 79.
 
http://www.geocities.ws/odegardar/Artikel2_Tryggve.htm
--------------------------------------------------------------
 
Det synes,  
at nogle herhenhørende, men meget ufuldkomne Forsøg ere  
blevne anstillede af en anden dansk Mand, nemlig Fabrikmester  
Thomas Walgesten
, der engang foreviste en Laterna magica af  
forbedret Konstruktion for Kong Frederik III., og har udgivet  
nogle danske Almanakker.  
 
https://archive.org/stream/bidragtildanskk00friigoog/bidragtildanskk00friigoog_d jvu.txt
------------------
 
Kalking
Næve visste at kalking var blitt vanleg i andre land, særleg i England. I Danmark hadde Tomas Walgesten (1627-1681) tilrådd bruk av mergel, og han fortalde i boka si frå 1664 at metoden då var vanleg i England og Frankrike (20). Mergel er kalkrik leire i undergrunnen.
 
Den Norske Jord-Dyrkers Bok  
 
Kommentarutgåve Gudmund Balvoll
 
Manuskript
Oluf Næve
1767
 
http://www.umb.no/statisk/ipm/ballvoll/Den%20Norske%20Jord-Dyrkers%20Bog.pdf
 
----------------------
 
 da ville Vi hermed bemældte Thomas Walgestein konstituere til denne Bys  
Fabrikmester, hvorudi han skal idelig paaagte, at intet i forskrevne Maader til Vor  
eller Indbyggernes Praejuditz og Skade forrettes, mens alting her udinden med  
hans forhergaaende Videnskab til Byens Zirlighed samt Indbyggernes Fordel,  
samt al Tvistighed imellem Naboerne om Skellene betimelig at forekomme  
udforis; til hvilken Ende han haver enhver, som nogen Bygning forehaver og  
hans tjeneste begærer, imod billig Betaling at assistere og dem om alt. hvis  
til deres Bygningers Fortsættelse bedst og med mindste Bekostninger anlægges  
kan, i Tide underrette.  
 
http://runeberg.org/kunstkamme/0139.html
 
----
 
Fund og Forskning, Bind 20 (1973) FUND OG FORSKNING
 
OMKRING FREDERIK III's BIBLIOTEKSSAL OG DENS ARKITEKT  
 
AF  
 
Knud Bøgh
 
 
Man må følge dens arkitekt, Thomas Walgensteen, på hans bane, se hvad han lærte i udlandet og hvordan han anvendte sine kundskaber på den stillede opgave.
...
 
Side 8  
 
1. Thomas Walgensteen.  
 
Thomas Rasmussen Walgensteen (ca. 1627-81) begyndte sin tilværelse med et såret navn og en tung erindring hvilende på sig. Når han alligevel fik så meget ud af sit liv, fyrstegunst og vidtstrakte rejser, lå der måske bagved en higen efter at vise, at han dog duede. Han måtte selv skabe sig sin position, sit navn. Han blev født på Gotland, som den gang var under den danske krone, og har sit navn fra Vallstena, en landsby i øens midte. I 1644 blev en Thomas Erasmi Gotlandus dimitteret fra latinskolen i Viborg, og man kan undre sig over, at han var taget til den modsatte ende af Christian IV's riger for at blive student, når der dog var en latinskole i Visby. For få år siden fremdrog David Gadd 2) nogle dokumenter fra arkivet i Visby, hvoraf det ses, at faderen på grund af et drab var blevet erklæret fredløs og en tid havde skjult sig hos venner i Visby. Af byfogedens regnskab fremgår, at de fik bøder for at have skjult denne mand, som dog Siden Bleff affliffuet for sin missgierninger, står der i en bisætning. Om han blev aflivet ved sværd eller hængning på Galgebakken over Visby og hvorfor, vides ikke; men det er nok til at forklare, hvorfor sønnen blev sendt over til det fjerne Viborg.  
 
Han studerede naturvidenskab ved Københavns universitet og betegnede sig senere som: Mathematum Studiosus, Philomatematic og Mathem: Cultor. Han synes at have fået en tilknytning til adelsslægten Høg, idet der af ham findes en dedikation til Mogens Høg og et digt til dennes afdøde broder Jens Høg til Bustrup vest for Skive. Denne havde været lensmand på Gotland indtil 1633, mens Mogens som landsdommer blev forlenet med Viborg St. Hans kloster. Det kan således være en forbindelse med lensmanden, der har bragt drengen til Viborg. Bag digt og dedikation skimtes en embedsmand, der prøvede at mildne følgerne af lovens gang. Måske har den ulykkelige hændelse medført en vis protektion. I 1651 fik den unge Walgensteen privilegium på at udregne og publicere kalendere, en ret han beholdt hele sin levetid og forstod at håndhæve.3) De blev læst og brugt i de bedste kredse. En af hans skrivekalendere med personlige notater af Frederik III opbevares idag i Rigsarkivet. Allerede i den første årgang af almanakken mærker man, hvordan den unge naturvidenskabsmand ønsker at klare begreberne hos sine læsere og tager afstand fra jertegn og deres brud på naturens orden. Dens love er tværtimod uforanderlige: Det er icke troligt, at noget som er mæctigt til at være Aarsag til en Ting, skal kunde være til udi Naturen, oc dog icke det samme paa samme tid foraarsage. Man bliver let offer for ønsketænkning: Det er hos Menniskene brugeligt at de lætteligen troe, det  
 
Side 9  
 
 
DIVL215  
Fig. i. Slotsholmen i København. Øverst til venstre børsen (M). Derefter boldhus (L), proviantgård (I), bibliotek og kunstkammer (K) med facade mod slottet. Foroven havneindløb med orlogshavn (173) op mod bibliotek og tøjhus (H). Øverst tilhøjre bryghus (G). Udsnit af Resens Atlas fra 1674, året efter at det nye bibliotek stod færdigt. Walgensteens søjlesal gik gennem hele dets mellemetage.  
 
ligen troe, det som de ville at skulle saa være.4) Til forskel fra de gængse almanakker med deres opbyggelighed, spådomme om krig, misvækst og dyrtid har mange af de walgensteenske små gode afsnit om landbrug, om hvordan man pløjer og gøder jorden. Han fortæller, at man i Nederlandene sanker fuglegødning, der har udi sig meget salt, fylder det i sække og fragter det ad Rhinen til vinbjergene. Landmanden skal lære  
 
Side 10  
 
af fremmede lande og en vejledning kalder han derfor: Bonde Practie om Afvelshandel, som paa andre Steder er observeret, oc udi Gierningen god befunden, og henviser til, hvordan man er begyndt at mergle jorden i Frankrig og England: Det er saa krafftig at det langt offvergaar ald Møg. Landmanden skal være en god Naturalist, som forstår naturens egenskaber. Agerbrug kræver som andre fag fornuftige hoveder, og Walgensteen beklager, at det alene bliver forskudt oc dennem alleene paalagt, som siunis at haffve fortient een stor Straff.5)  
 
Denne mand, som næsten foregriber det 18. århundredes oplysning, har også sans for naturen, dyr, lys, farver. Almanakkers vejrtegn går ofte ud på, at når det tager til at blæse, så får vi blæsevejr. Men Walgensteen bygger på præcise iagttagelser: Når ænder og søfugle søger land i hobetal, når spindelvæv driver hid og did i luften foruden årsag, da er storm forhånde. Sømænd anbefaler han at holde øje med krabber. Når de befæster sig med småsten, som de med deres fodtænger og saxe angriber, og når de små Meerpinsvin befæster sig i sandet, da er det tid at rebe sit sejl. Motiveret af praktiske formål møder man i disse uanseelige hæfter tegn på naturglæde som hos en Anders Arrebo. Vejrtegn kan man også tage af naturens farver; der tales om dunkelrøde, blyfarvede eller grønagtige skyer, og solen kan være som brændende Kulild eller ligesom hun vaare med rød Farve besprenget.6) Man aner mindelser fra Gotlands eller Viborgs vidder, men også kunstnerøjet.  
 
De årgange af almanakken, han overlod andre at udgive, er på det almindelige niveau. Det skete, når han var på rejser i de forskellige europæiske lande. I sommeren 1652 var han i England i følgeskab med Ole Worms søn, Willum (1633-1704), han der senere blev Griffenfelds efterfølger som kongens bibliotekar. Det ses af et brev fra den danske orientalist Thomas Bang til John Selden, den store engelske orientalist og jurist, bl.a. forfatter til Mare clausum. Walgensteen anbefales i brevet som en lærd de meliori nota . . . Matheseos studiosum et eximium Mechanicum .7) Selden skrev i Worms stambog, og man har derfor lov at forestille sig de to unge danske i samvær med ham og lyttende til hans (senere udgivne) fortrolige table talk. De rejste med et dansk gesandtskab, som sejlede til London. Fra Themsen har de kunnet se Inigo Jones' Queen's House i Greenwich; som deltagere i den pompøse modtagelse kan de have oplevet samme arkitekts Banqueting Hall, der netop var bygget til festlige måltider. Hvis Walgensteen stadig var sammen med Worm har han været 4 + 6 uger i London og imellem de to ophold en tur til Oxford og Bath (hvor de på vejen blev overfaldet og mistede deres penge).8) I 1657-58 og igen i 1669 var Walgensteen immatrikuleret ved  
 
Side 11  
 
universitetet i Leiden, og i 1664 mødes han i Paris. Hænderne sad godt på ham. Han forstod bl.a. den kunst, siges det, at skjære Medaillerne ophøiede i Staal og siden at inddrive dem i det til Prægningen nødvendige Stempel ,9) og i 1654 ses han at have fået betaling for 14 bøger og 4 kataloger at beslaa med Messing.10)  
 
Han har sikkert rejst og levet på sine mange talenter. I Paris, i Thévenots kreds af naturforskere, hvor Niels Stensen på samme tidspunkt udførte sine beundrede dissektioner, demonstrerede Walgensteen, hvordan man kunne trykke plantebilleder ved at presse selve planten mod papiret: Monsieur Vvalguestein Danois, nous apprit chez Monsieur Teuenot å imprimer toutes sortes d'herbes sur du papier, skrev Balthasar Monconys i 1665.11) Dér fortalte han ligeledes om sin færdighed i at tage en afstøbning i sølv af en urt (mouler un simple en argent). Han kan således ses i relation til Stensen, der i den samme kreds holdt sin navnkundige Discours sur le cerveau, han med blikket rettet mod fjernere mål, mens Walgensteen måtte tænke på dagen og vejen. Den svenske rejsende Anders Spole talte om fornemme svenske, der tog undervisning i Paris, selv lærte han at slibe glas hos Walgensteen, dyrt nog, nemligen gaf honom 80 Rdr. derfore.12) Men det som gav bedst, var det laterna magica-apparat, det var lykkedes Walgensteen at konstruere og gøre effektivt. Hans færdighed i at slibe linser kom ham her til gavn. Han har en vis position i opfindelsernes historie ved denne forløber for vore dages lysbilledapparat. I 1665 viste han sine billeder i Lyon: på en mur, siger en samtidig,13) frembragte han om natten et tydeligt billede af en lille tegning. Han byggede formentlig apparater til rige købere. I 1784 fortæller Jens Worm: Om denne Walgensteen beretter Kircherus in Arte magna Lucis et Umbræ pag. 768, at han skal have fortient store Penge af Fyrsterne i Italien ved Laterna magica, som han selv havde forbedret.14) Hjemkommen til Danmark viste han sine lysbilleder for Frederik III på Københavns slot. Trængte han til kompensation for bitre minder fra Gotland, havde han opnået meget.  
 
Italiensopholdet blev også støttet af den danske konge, Peder Schumacher har paraferet en skrivelse ang. dette. Han købte kunst ind til Frederik III, for i 1667 leverede han fra Venedig P. Klingenberg til videre forsendelse portrætter og buster: 24 beeldetiens . . . noch 8 borstbeelders .15) Han købte også bøger til sig selv, således er der på Det kgl. Bibliotek et eksemplar af førsteudgaven af Crusca-akademiets ordbog fra 1612, hvor hans navn er skrevet henover bindets forside. Det ser ud, som om han var længe i Italien og blev fortrolig med landet. En periode italieniserede han sit navn. Det var naturligt, at denne kunstsnilde mand  
 
Side 12  
 
efter sin hjemkomst blev knyttet til det nye kunstkammer. I december 1670 blev han udnævnt til inspektør ved Modelkammeret og tillige skulle han føre tilsyn med Bygninger og andet, som vi ham Tid efter anden kunde anbefale . . . enten noget Vores Bygning at ordinere, Fontæner at anrette eller andre Kunststykker til Vores Nytte og Lyst at inventere .16) Samtidig fik han bestalling som stadsbygmester for København, hvad der var naturligt, siger Knud Voss, med hans erfaring om det nyeste i parisisk byplanlægning under Colberts direktion. Allerede tidligere, første gang dokumenteret 28.2.1670, var han igang med indretningen af Frederik III's nye bibliotekssal, hvorom i tredie afsnit.  
 
Under den skånske krig erobrede den danske flåde under Niels Juel Gotland i 1676. Admiralen blev udnævnt til øens guvernør, men lod sig repræsentere på øen af Thomas Walgensteen, der som født gotlænder var en nyttig mand at have som viceguvernør og landsdommer. Besættelsen varede halvandet år og endte med, at danskerne måtte opgive deres erobring. David Gadd mener på grundlag af det han har fundet i gotlandske arkiver, at Walgensteen har ført en forsonlig politik, ønskede med lempe at føre øen tilbage under dansk overhøjhed. Visse dokumenter, hvori borgere beklager sig over øvrighedens lemfældighed overfor bønders salg af varer i byens nærhed, tyder på landsdommerens sympati med landbefolkningen. At bøndernes kår lå ham på sinde stemmer smukt med den citerede radikale udtalelse om bondens slid som et strafarbejde.  
 
I kraft af sit embede fik Walgensteen også modstandere. Da en af disse, en præst, mindede ham om, at faderen var blevet henrettet som kæltring, spranck Landsdommer till mig som ett forbistret menniske och slogh mig i mit bare hoffuet 5 eller 6 store slag med sin handt . . . och sagde, at Guds Aand war wiget fra mig.17) Her stod han igen på sin fædreneø, som den danske konges repræsentant. At de hjerteløse ord fik ham til at tabe besindelsen fortæller om dybe sår hos den modne mand.
...
Som nævnt var Thomas Walgensteen i Leiden i 1658, og han var den anden deltager i Goldmanns øvelser. Her har han fået den skoling, der var en forudsætning for, at han blev istand til at indrette den fremtidige bibliotekssal med et så godt resultat. Af undertitlen på Willum Worms håndskrift ses, at Goldmann fremstillede sin analyse af arkitekturen i private kollokvier for tre tilhørere (Auditorum Trigæ), blandt hvilke også Walgensteen. På sin bogs første blad har Worm skrevet: Elementa Architecturæ collecta å Nicolao Goltmanno et ab Authore, in Collegio privato A° 1658, Lugduni Batavorum, explicata Auditorum Trigæ: Thoma Walgenstenio, Thoma Nascovio 21) et mihi - W.Worm.
...
Den 61-årige konge døde 9. februar 1670, og søndagen forinden tilbragte han med sin arkitekt, der viste ham den Laterna magica, han havde konstrueret og vundet ry for. De talte om døden: Som Han døde om Onsdagen, var Han Søndagen tilforn ganske frisk, og der var en hos Ham ved Navn Walgensteen med en Optisch Lyckte, og iblant andre Stycker præsenterede Døden for Ham, da begjærede Kongen, 3 Gange at see det samme Stycke igien, og sagde: Det er fornødent at vi alle tænker paa den.38)  
 
På det tidspunkt var snedkere og billedskærere ved at gå igang med  
deres arbejde under Walgensteens ledelse.
...
 
(2) Thomas Walgensteen, en gotlänning, i: Gotländskt arkiv XXXI (Visby 1959) p. 50-51. Desuden er der artikler om W. i Dansk biografisk Leksikon XXV (1943) og Weilbachs Kunstnerleksikon III (1952). -  
 
(3) Personalhistorisk Tidsskrift 3. række IV (1895) p. 198 citerer en ansøgning af Walgensteen, og i samme tidsskrift 3.rk. V (1896) aftrykkes p.49 en kontrakt oprettet 1661 mellem Walgensteen og kalender-udgiveren Bagge Vandal, hvori det bl. a. hedder, at hvis Bagge Vandal ikke inden 1. april hvert år betaler 100 rigsdaler, »skal denne Contract Thomas Walgestein intet forpligte, at han jo maa selge og afhænde eller trøkke lade viden al min Prætension, hvor hannem lyster, sit Exemplar, og jeg dog derimod have forbrudt til Th. Walgestein mit Calendarii Privilegie, og mig aldrig mere dermed, saalænge forne Walgestein lever, enten directe eller indirecte befatte, og desforuden for samme Aar, som Betalingen over den 1. April udebliver, stande forne W. til Rette og hannem erstatte alt hvis Skade han billigen kan prætendere sig over denne Contract at lide eller lide kunne ...«.-  
 
(4) En kort oc eenfoldig Underretning om de tolff Jule-Mercker, trykt i: Almanach paa det Aar effter vor Frelseris Jesu Christi Fødsel 1651, beregnit effter Planeternes Lob ... af Thoma Erasmi Walgestenio. -  
 
(5) Bonde Practie (1664), p.2.  
 
(6) Et Prognosticon eller Weyerbog. Meget nyttig for den Søefarende Mand . . ? trykt i: Walgensteens almanak for 1673. -  
 
(13) Se Helge Holst: Th. Rasmussen Valgensten som Opfinder af Tryllelygten, artikel i: Fysisk Tidsskrift 111 (1904-05) p. 56-60. Om W's betydning i fotografiens historie henvises til J.M. Eder: History of Photography (N.Y. 1945), se bogens navneregister. Eder har bl.a. henvisningen til M. de Monconys rejseskildring. Wolfgang Baier: Quellendarstellungen zur Geschichte der Fotografie (Halle 1964) har p. 222-23 en klar og kronologisk opstilling af de forskellige faser i opfindelsen af laterna magica, hvor han fremhæver W.; men som Eder tillægger han Chr. Huygens den afgørende rolle og skriver p.222: Der 1658 in Leyden studierende Däne Thomas Walgenstein wurde mit Huygens bekannt und lernte vermutlich bei ihm das Prinzip kennen, nach dem er dann einen Projektionsapparat herstellte. Diesen f?hrte Walgenstein später auf Reisen in verschiedenen Städten, in Paris, Lyon, Rom und Kopenhagen vor, ohne aber den Bau zu verraten. Den Apparat Walgensteins hat der Jesuitenpater Athanasius Kircher (1601-1680) vermutlich in Rom gesehen, ohne seine innere Einrichtung kennen zu lernen.  
 
https://tidsskrift.dk/index.php/fundogforskning/article/viewFile/1735/2914
Stefan Simander
Gamla Uppsala + Järlåsa, Sweden
www.freewebs.com/simander
076 - 228 94 22

Innehållet i inläggen på Anbytarforum omfattas inte av utgivningsbeviset för rotter.se


Annonser




Marknaden

elgenstierna utan-bakgrund 270pxKöp och Sälj

Här kan du köpa eller sälja vidare böcker och andra produkter som är släktforskaren till hjälp.

Se de senast inlagda annonserna